Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Her bor vi

Lønhuset er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. 


Vi ligger centralt i Hillerød tæt på Frederiksborg Slot, bymidten og offentlig transport.
Vores hus er inddelt i 2 afdelinger; vuggestue og børnehave.
Vores legeplads er stor med mange muligheder for forskellige lege, aktiviteter og muligheder for at udfordre store som små.


Vi er en engageret personalegruppe som sætter en ære i, løbende at højne fagligheden og justere læringsmiljøerne ud fra børnegruppens skiftende behov. Samtidigt med, at vi vægter det tætte forældresamarbejde omkring det enkelte barn/gruppen barnet er en del af.


Vi lægger vægt på madmod, madglæde, madfællesskab og madklogskab samt inddragelse af børnene i Køkkenet sammen med vores køkkendame. Vi har Elitesmiley og sølvmærke i økologi.

 

I Lønhuset vil vi gerne kendes ud fra følgende:
•   Et trygt og udviklende læringsmiljø som skabes i tæt samarbejde børn, personale og forældrene imellem. 
•   Alle føler sig velkomne, lyttet til, forstået og inkluderet i fællesskaber.
•   Vi vil sikre en ensartet og tryg overgang fx: fra vuggestue til børnehaven og fra børnehave til skole. 
•   Tidlig indsats omkring udsatte børn/familier; tæt samarbejde med det tværfaglige team i forhold til at få flere perspektiver omkring barnet og den kontekst det indgår i.
•   Børnene får hjemmelavet varieret kost af gode økologiske råvarer hver dag samtidigt med at de får en forståelse af madvarer, bæredygtighed/miljø samt får kendskab til hvordan maden laves. Samtidig med at vi undgår madspild og følger sundhedsstyrelsen anbefalinger til børnenes kost.


Hvis du vil vide mere om os, er du velkommen til at kontakte daglig leder Puk Sønderskov Sørensen på psso@hillerod.dk eller mobil 72324399.

Vi er en del af område Æbelholt og hører til skoledistrikt Hillerødsholmskolen.

 

Placering Lønhuset