Vores målsætning i Lønhuset er:
- At skabe et trygt og udviklende børnemiljø, i en rar, hyggelig og positiv atmosfære, baseret på et godt og respektfuldt forældre- og personalesamarbejde.
- At være anderkendende og inkluderende og se verden med barnets perspektiv.
Omsorgsfulde, nærværende, begejstrede og engagerede voksne, skaber trivsel og fælleskab for alle børn, så barnet føler sig værdifuld.
- At lære børnene tolerance og respekt for hinanden og vores forskelligheder.
- At have fokus på natur, udeliv, og hvilket giver gode muligheder for motoriske udfoldelser.
Udflugter, udeleg og –aktiviteter, gør børnene nysgerrige og giver mulighed for fordybelser.
- At have fokus på sproget, da det har stor betydning for, at barnet kan skabe gode relationer til andre børn og voksne, og er et godt grundlag, for at være med i fællesskaber.
Derfor vægter vi sproglig indsats højt, såvel skriftsprog som det talte sprog.