Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Profil

I Lønhuset er vores kerneopgave "At gøre barnet klar til at mestre det næste".  Vi ønsker, at udvikle glade børn med højt selvværd, selvtillid og mod på at prøve nye ting i en tryg ramme. 

Vores aktiviteter i huset er fagligt begrundet og med børnenes udvikling som omdrejningspunkt. Vi arbejder med relationspædagogik, dvs med fokus på "den gode relation" med en betydningsfuld voksen, da vi mener, at den udgør en afgørende faktor for barnets positive udvikling. 

Vi tilbyder et udfordrende læringsmiljø med støttende og guidende voksne. Vi har fokus på barnets nærmeste udviklingszone. Til dette har vi dygtige og engagerede personaler med hver deres faglige kompetencer, som vi inddrager og omsætter til praksis hver dag.

Vi arbejder ud fra "Fælles børn, fælles ansvar". Dvs. at vi, løfter i flok og komplementerer hiananden. Vi øver os i, at skabe en nysgerrrighedskultur, hvor vi konstruktivt spørger ind til hinandens praksis. På denne måde bliver selvreflektion og faglige drøftelser på tværs af huset på sigt en integreret del af vores praksis. Der er altid plads til forbedring og ny læring.

Fællesskab er et af vores nøgleord; og det er en af vores vigtigste opgaver at sikre at alle børn føler sig som en del af og bidrager til mindre eller større fællesskaber. Hos os skal der være plads til alle, lille som stor uanset religion, status og evt. handicap. Ingen børn må føle sig udstillet, alene eller forkert.